Har du nogensinde spekuleret over hvad forskellen egentlig er på sport og idræt? Er de bare to udtryk for en og samme ting eller er der i stedet tale om to vidt forskellige begreber? At stille sig selv dette spørgsmål er faktisk slet ikke så underligt. De to begreber minder i stor udstrækning nemlig om hinanden. Når dette så er sagt, så er de på trods af deres nære beslægtning dog ikke 100% identiske. Læs derfor videre her, hvor du får 4 af de væsentligste forskelle.
1. Idræt fokuserer på det sociale aspekt
Nok vigtigst, så adskiller idræt sig først og fremmest fra sport ved at placere et langt større fokus på rekreation og motion fremfor konkurrence. Når man dyrker idræt, så handler det med andre ord mere om ”bare at være med” end at ”vinde for enhver pris” – hvilket til gengæld i langt højere grad karakteriserer sport. Når det gælder idræt, så handler det desuden langt mere om selve det sociale aspekt ved at motionere eller spille sammen, hvorimod sport typisk vil prioritere det sociale mindre end selve resultatet.
2. Idræt er for alle
Traditionelt set har idrætten herhjemme altid været synonymt med idrætsforeninger, der jo netop henvender sig til alle – og ikke blot elite sportsfolkene. Du har uden tvivl nok hørt tale om Danmarks Idrætsforbund (DIF) eller Danmarks Gymnastik- & Idrætsforeninger, der netop er de to største landsdækkende idrætforeninger herhjemme. Både DIF og DGI er nemlig klassiske eksempler på danske idrætsforeninger, og begge foreninger er kendetegnet ved at acceptere alle uanset deres alder eller niveau. Og denne ”demokratiske” tilgang er således en anden væsentlig forskel, der adskiller idræt fra sport. Faktisk har f.eks. DGI længe haft en særdeles kritisk holdning til b.la. elitesport, der jo netop ikke rummer de samme folkelige idealer som de klassiske idrætsforeninger.
3. Sport har typisk et højere ambitionsniveau
Som antydet ovenfor, så adskiller sport sig fra idræt ved at fokusere langt mere på selve konkurrenceelementet ved den pågældende fysiske aktivitet. Af denne grund så tiltrækker sport typisk (og måske naturligt nok) nogle lidt mere ”ambitiøse” mennesker, der typisk er på udkig efter at teste og forbedre deres egne evner i en konkurrencemæssig sammenhæng , der jo typisk vil blive målt mod andre ligeledes ambitiøse udøveres evner indenfor det pågældende spil eller aktivitet.
4. Sport behøver ikke være fysisk krævende
Sidst men ikke mindst, så kan man under paraplybegrebet sport også finde en række utraditionelle sportsgrene – der bestemt intet har med fysisk aktivitet at gøre. Klasseeksemplet på dette ville nok være E-sport, der jo netop de seneste år har nydt en kæmpe popularitet herhjemme – og ikke mindst verden over. E-sport har jo nemlig intet fysisk over sig, men betegnes – grundet konkurrenceelementet – jo stadigvæk som en reel sportsgren. Og netop af denne grund vil E-sport nok aldrig komme til at høre under hverken DIF eller DGI, da sporten jo netop ikke lever op til selve idrætskravene.
Så der har du det. Selvom sport og idræt i høj grad minder om hinanden, så er der dog ikke tale om en og samme ting