Er du typen, der har dyrket den samme sport hele livet, så kan det være, at du er ved at være der, hvor du er lidt træt af den eller måske bare vil prøve noget nyt ind imellem. Det kan også være, at du aldrig har dyrket sport før og derfor savner noget inspiration. Uanset grunden til, at du gerne vil finde en sport, der passer dig, så finder du her ud af, hvordan du finder den sport, der er den helt rigtige.
Find ud af, om du er en holdspiller
Når du skal finde ud af, hvilken sport du har lyst til at dyrke, så er det en god idé at starte med at tænke over, om du har lyst til at spille sammen med et hold. Hvis du ved, at du helst gerne vil løse opgaver alene, og at du har det bedst med at køre dit eget løb, så er det ikke sport som for eksempel fodbold, håndbold eller volleyball, du skal spille, der alle handler om samarbejde. Der er meget sport, der tager udgangspunkt i to hold, der spiller mod hinanden, men der er heldigvis også masser af sport, der handler om dine egne præstationer. For eksempel kan du også vælge boksning, svømning, springgymnastik eller meget andet, hvor du for det meste udelukkende skal tænke på dig selv og eventuelt din konkurrent.
Mærk efter, om du er til intens sport
En anden ting, der er god at overveje, når du skal finde en ny sport, der passer til dig, er, om du skal lave en intens sport eller om du er mere til udholdenhed. I sport som for eksempel 100 m og 200 m løb eller 50 m svømning, handler det om hurtighed, og det er derfor meget intenst, når du skal præstere. I længere løb, fodbold eller lignende handler det mere om udholdenhed, og du skal kunne holde gejsten og energiniveauet oppe hele vejen igennem. Hvis du ikke synes, at det er fedt at presse dig selv til det yderste fra første sekund, du går i gang, så er det ikke en sport med sprint, du skal melde dig til. Kan du til gengæld godt lide, at det går lidt hurtigt, så kan du sagtens kaste dig over en eksplosiv sport.
Tænk over, om der er noget, du har lyst til at prøve af
Den sidste ting, der er god at overveje, når du skal vælge din sport, er, om der er noget særligt, du føler, du har lyst til at prøve. Hvis du for eksempel altid har gået og tænkt, at det kunne være sjovt at prøve tennis, så sørg for at få prøvet det af, så du kan finde ud af, om det er noget for dig. Rigtig mange idrætsforeninger har en ordning, hvor du kan få en prøvetime i forskellige slags sport, så det er bare om at tage kontakt til dem og finde ud af, om du kan prøve din nye sportsgren af hurtigst muligt.