Boksning er kendt for at være en sport med hårde slag, stærke mænd og masser af adrenalin. Og som med alt andet her i livet er der både fordele og ulemper ved at dyrke boksning, også selvom du ikke dyrker det på konkurrenceplan eller lignende. Du kan læse meget mere om fordele og ulemper ved boksning lige her.
Boksning er godt til at få pulsen op
Når det kommer til boksning, så tænker de fleste nok på knytnæveslag i ansigtet, men det er faktisk ikke det eneste, boksning handler om. For at være god til boksning skal du nemlig træne flere forskellige ting som for eksempel puls, styrke, hastighed og koordination. Du kommer altså igennem en bred vifte af træning, når du går til boksning. Fordi du får pulsen op til boksning, er sporten især god til at fungere som en aktivitet, du laver for at holde dig sund og rask. Det er nemlig super vigtigt at få pulsen højt op et par gange om ugen for at styrke kroppen, så du kan leve længere.
Boksning behøver ikke kun at være en konkurrencepræget sport, og derfor er der også rigtig mange steder, du kan gå til motionsboksning i dag. Det er en form for boksning, hvor alle kan være med på eget niveau, og hvor du ikke skal føle dig forkert, fordi du ikke vil gå til boksning for at slås i en boksering.
Mange skader forbundet med boksning
Går du til boksning i en rigtig bokseklub, så er der også både fordele og ulemper. Du kan få et stærkt socialt netværk ved at dyrke motion i et fællesskab, og boksning er ingen undtagelse. Du kan ovenikøbet være heldig at møde nogle mennesker, som du ikke nødvendigvis havde mødt, hvis du ikke gik til boksning.
Men hvis du vil bokse i en ring, kan du risikere at få mange skader. Professionelle boksere oplever tit at få livsvarige hjerneskader, og det er der selvfølgelig ikke nogen, der er interesserede i at pådrage sig med vilje. Udover hovedet kan du selvfølgelig også få skader mange andre steder på kroppen, når du bokser, hvilket nok er den største ulempe ved sporten.
Mange steder med boksning i Danmark
Hvis du gerne vil gå til boksning i Danmark, så er der mange muligheder for det. I rigtig mange byer findes der nemlig bokseklubber og foreninger eller fitnesscentre, der tilbyder enten boksning som konkurrenceform eller boksning som motionsform. Så uanset hvilket formål der ligger til grund for, at du gerne vil i gang med boksning, er der muligheder for dig.
Det gælder selvfølgelig om at opveje ulemper og fordele mod hinanden, men det gælder jo ikke kun for boksning. Hav også med i dine overvejelser, hvor mange penge du skal bruge på udstyr, og hvor meget det koster at gå til boksning på måneds- eller sæsonbasis. Det varierer selvfølgelig fra klub til klub og fra forening til forening. Forhør dig for eksempel i din lokale idrætsforening, om der er mulighed for boksning der.